SpartaCon

Alt-i-én-løsningen til indendørs ombygning og renovering

Mange års erfaring med indendørs tømrerarbejde, spartling og malerarbejde.

SpartaCon har hele pakken

Spar tid og udgifter på dit byggeri

Hvad enten du står over for nybyg af et helt hus, ombygning eller blot renovering af et enkelt rum, så består processen af flere dele. Ofte skal der først bygges skillevægge, så skal der spartles vægge og lofter og til sidst skal der afsluttes med maling.

Bruger man flere forskellige håndværkere til hver del af processen, er det ofte forbundet med højere omkostninger og forlængelse af byggeprojektet. Der går hurtigt meget tid med at indhente flere tilbud samt betale og koordinere flere forskellige leverandører.

Enkel renovering/ombygning med færre bekymringer

Hos SpartaCon kan vi tage vi os af hele processen for dig. Vores dygtige håndværkere har mange års erfaring med opbygning af gipsvægge, spartling og professionelt udført malerarbejde. Du sparer dermed tid og udgifter, som ellers ville være forbundet med at bruge forskellige håndværkere. Resultatet er en forenklet og omkostningseffektiv proces uden unødvendige bekymringer.

Vi er klar til at hjælpe dig med professionelt tømrerarbejde, spartling og maling af højeste kvalitet.

Kontakt os i dag og fortæl os om dit projekt eller se hvad vi har lavet for nogle af vores kunder.

Professionel spartling af vægge – forskellen er til at få øje på

Finish af vægge og lofter er en afgørende del af byggeri og vedligeholdelse af bygninger. En helt glat, fuldspartlet væg giver et roligt udtryk og er perfekt når du ønsker at fremhæve andre elementer i indretningen, såsom møbler og tæpper. Spartling kan imidlertid også udføres på en sådan måde, at den bruges som et designelement i sig selv – f.eks. ved at tilføre struktur eller farve.

Når spartlingen udføres korrekt, vil rummet fremstå mere indbydende og harmonisk og kan tilmed øge bygningens værdi. På den anden side vil en forkert udført spartling ofte medføre uønskede ujævnheder og ødelægge helhedsindtrykket. Det er derfor en god idé at få spartlingen udført af professionelle håndværkere. 

Hos SpartaCon har vi mange års erfaring med netop denne type opgaver. Vi bruger de rette materialer, redskaber og teknikker så du er garanteret et perfekt resultat. Vores mål er at levere høj kvalitet til fornuftige priser.

Sprøjtespartling giver det optimale resultat på kortere tid

Påførsel af spartelmasse med hånden kan være en tidskrævende proces, og kan nemt resultere i ujævnheder og buler. Derfor anvender vi ofte sprøjtespartling, som er en moderne og effektiv teknik med mange fordele frem for traditionelle metoder. Som navnet antyder, sprøjtes spartelmassen på i en enkelt arbejdsgang hvilket giver en ensartet og jævn fordeling.

Her er nogle af de mange fordele ved sprøjtespartling:

Sprøjtespartel er meget hurtigere end traditionelle spartelmetoder, da det kan dække store områder på kort tid. Du kan opnå en jævnt fordelt overflade i en enkelt arbejdsgang, hvilket gør det til en meget effektiv teknik.

Sprøjtespartel giver en glat og ensartet overflade uden buler, ujævnheder eller andre fejl, som ofte opstår ved traditionelle spartelmetoder.

Sprøjtespartel kræver mindre tid og materialer sammenlignet med traditionelle spartelmetoder. Du skal ikke bruge så meget tid på at blande og påføre spartelmasse, og du behøver ikke at købe så mange materialer, da sprøjtespartelmaskinerne er meget effektive.